Coaching

Find balance i livets op og nedture

Img 6

Livet kan tage uventede drejninger.

Er du i en udfordrende livssituation eller mærker du at noget nyt kalder på dig ?

Stress, sorg, livskriser, kronisk sygdom – eller rollen som pårørende – kan skabe uro, udmattelse og en følelse af at miste fodfæstet. Jeg er her for at støtte dig i at genfinde balancen, finde ro og skabe et bæredygtigt fundament for dit velvære – fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

Min tilgang er helhedsorienteret og bygger på respekt for din livshistorie, ressourcer og behov. Med udgangspunkt i din situation og ønsker guider jeg dig til at finde din vej til et liv i balance og i overensstemmelse med dine indre værdier.

 Alt efter dine behov kan vi inddrage understøttende redskaber som bevægelse, kropsterapi, vejrtrækningsteknikker, naturterapi og forskellige coachingmetoder som Hero´s Journey facilitering, stresscoaching, livscoaching, businesscoaching og sundhedscoaching.

 Jeg støtter dig hele vejen, så du behøver ikke tænke på noget praktisk i processen. Du skal bare møde op, så guider jeg dig videre, et skridt ad gangen.

Livets op og nedture

De fleste af mine klienter hjælper jeg med det, jeg kalder for livets op og nedture. Er dit liv præget af en af livsændrende op eller nedtur, så kontakt mig for at høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig videre.

Er vi ikke et match, henviser jeg dig gerne videre i mit netværk af dygtige behandlere, coaches og terapeuter.

Noget nyt kalder

Find ind til hvad der kalder og bliv klogere på dine værdier, behov og retning i livet.  Coaching skaber klarhed og støtter dig i at tage meningsfulde skridt på din helterejse.

Muny Kiicon

Stress / uro

Få redskaber til at forstå, håndtere og forebygge stress – uanset om du ønsker afklaring om du har stress eller du er stressramt, sygemeldt eller på vej tilbage til en stressfri hverdag.

Sygdom / pårørende

Samtaler for pårørende og sygdomsramte. Jeg tilbyder et frirum, hvor du kan dele tanker og følelser uden filter og få redskaber der støtter og løfter dig i en hverdag med udfordringer

Sorg / Livskrise

Når livet gør ondt, er det vigtigt at blive mødt med omsorg og forståelse. Jeg skaber et trygt rum, hvor du får støtte og hjælp til at heale og finde vej videre. 

Muny Kiicon

Sundhed / livsstil

Et helhedsorienteret forløb med fokus på  krop, sind og livskvalitet. Alt efter dine ønsker kan vi arbejde med fysisk og mental sundhed, livsværdier, livsstil, vaner, vitalitet, selvkærlige valg, personlig- og spirituel udvikling.

Business & you

Coaching og sparring på forretningsudvikling og livet som selvstændig. Opbyg en sund virksomhed i overensstemmelse med dit kald, værdier, energibalance, passion og med plads til hele dig.

Sådan foregår Coaching

1. Velkomst og afklaring
Vi starter med en snak om, hvad der rør sig i dit liv i øjeblikket. Målet er at skabe en fælles retning for sessionen, baseret på dine ønsker og behov. Ved du ikke hvad du har brug for, er det intet problem. Jeg holder rummet og guider dig så du får netop det, ud af sessionen, som du har brug for.

2. Samtale og refleksion
Gennem spørgsmål, aktiv lytning og evt. relevante værktøjer undersøger vi det, der er på spil. Jeg støtter dig i at skabe indsigt, få øje på mønstre og arbejde med det, der begrænser – eller motiverer – dig.

3. Redskaber der støtter processen
Vi samler op på det væsentlige og sætter det i relation til din hverdag, dine værdier og dine langsigtede mål. Her arbejder vi med konkrete næste skridt, øvelser eller refleksioner, du kan tage med videre.

4. Afrunding og opfølgning
Sessionen afsluttes med en kort afrunding. Hvis du ønsker det, planlægger vi næste samtale eller et forløb ud fra dine ønsker og det, der giver mening i din proces. 

Praktisk info

En personlig coachingsession varer typisk 1- 1.5time og kan foregå fysisk eller online – afhængigt af dit ønske.

I nogle forløb kan coachingsessioner også foregå i naturen og som walk&talk. Det er ikke alle situationer, der er egnet til walk&talk, så første session vil altid indeholde en afklaring af din situation og den bedste løsning for netop dit coachingforløb.

Du er altid velkommen til en gratis, uforpligtende afklarende samtale inden et evt. forløb

 

 

Skab balance i dit liv – lad os sammen finde løsningen på dine udfordringer og næste skridt.

Coaching med Hero’s Journey

Hero’s Journey er udviklet af mytologen Joseph Campbell og ses i alt fra gamle myter til moderne film. Heros Journey giver os et værktøj til at forstå og navigere gennem forandringer og livets op- og nedture.Den beskriver en helts rejse gennem tre faser:

  1. Kaldet om forandring– En livsforandring, udfordring eller krise bringer dig ud af din normale hverdag.
  2. Prøvelser og transformation – Helten møder indre og ydre modstand, men finder også vejledere og indre styrke.
  3. Hjemkomsten – Efter at have overvundet udfordringerne vender helten tilbage og videre med nye indsigter, klarhed og stærkere.

Hvordan Kan Hero’s Journey Hjælpe Dig?

Hvis du står i en krise eller over for en stor livsforandring, kan helterejsen støtte dig i de forskellige faser og din oplevelse af krise, livsforandring, personlig transformation, implementering af nye indsigter og klarhed over dine indre værdier, mål og næste skridt.

Jeg bruger Heros Journey i store dele af mit arbejde og liv. Det gør personlig udvikling mere forståelig, genkendelig og magisk.

Husk: Du er ikke alene – også helte har brug for hjælp for at komme igennem prøvelser og vende tilbage med skatten, vinde prinsessen eller hvad det nu er den enkelte helterejse handler om.

“Du er helten i dit eget liv”

Joseph Campbell